HISTORIE

TwinHeat A/S er en 100 % dansk producerende virksomhed, som startede i 1980 i Viborg med at udvikle biobrændselsanlæg, som et alternativ til fyringsolie.

Op gennem årene har TwinHeat udviklet et bredt program af Biobrændselsanlæg samt fuldautomatiske silosystemer. Anlæggene spændte fra kompakte anlæg på 10kW, til mindre industrianlæg på op til 250kW.

TwinHeat ejes i dag af Esben Pedersen og Søren Vasegaard, som har udvidet produktudbuddet samt optimeret produkterne.

TwinHeat afsætter sine produkter på det danske marked via grossister og installatører, og i udlandet igennem importører og agenter.

Historisk set er TwinHeat kendt for at kunne anvende de fleste typer biobrændsler, eks. træpiller, flis, korn, spåner m.m.

PROFIL

Al produktion af TwinHeat foregår i Danmark. Dermed er TwinHeat med til at tage aktiv del i at bibeholde den mangeårige opnåede brancheviden og udvikling i Danmark.

Alle TwinHeats anlæg er afprøvet og godkendt i henhold til DS/EN 303-5 på brændselstyperne træpiller, korn og flis som er CO2-neutrale.

TwinHeats produkter opfylder de nationale og internationale krav, der kræves på de respektive markeder. I forbindelse med dette investerer virksomheden løbende i afprøvninger på akkrediterede institutter (Teknologisk Institut).

TwinHeat beskæftiger nogen af branchens mest erfarne fagfolk. En del af disse medarbejdere har været med gennem mange år.  Den store viden og erfaring medarbejderne har tilegnet sig, kommer kunderne til gode gennem rådgivning og sparring, samt den høje produktkvalitet som TwinHeat er garant for.

I TwinHeat er der sket en stor udvikling, der gør at TwinHeat i dag er førende indenfor udvikling og produktion af Biobrændselsanlæg til private og industri. Anlæggene spænder fra 10 - 250kW.

Som en del af udviklingen, kan TwinHeat nu tilbyde mobile kedelcentraler som kan tilkobles det eksisterende varmesystem. Det eneste der kræves er plads til den mobile enhed og silo samt opføring til vand- og el-tilslutning.

TwinHeat er i dag en mellemstor virksomhed der er i konstant udvikling og kontakt med vores kunder og samarbejdspartnere med respekt for miljø, medarbejdere og produkter.

Vision

TwinHeats målsætning er til stadighed, at udvikle og producere professionelle biobrændselsanlæg til både industri og private.

Vi tilstræber at videreudvikle kvaliteten og funktionaliteten af anlæggene samt lette logistikken med hensyn til biobrændslet fra lager til kedel.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok